PDF Udskriv Email

Bernhards første år

Det nedenstående er en "dagbog" over den første tid med Bernhard. Om de frustrationer, problemer og glæder, der følger med ved at have fået en hundehvalp i huset.

 

2 - 4 måneder

4 - 6 måneder

6 - 8 måneder

8 - 10 måneder

10 - 12 måneder

 



Bernhard 2 - 4 måneder gammel

 

Bernhards første tid hos os har givet os mange glæder, men også frustrationer ind imellem. Vores forventning om at få en "stille og rolig" hund blev hurtigt gjort til skamme.

Nedlagt pivedyr

Som hvalpetesten havde vist, er Bernhard meget ustyrlig, når der kommer gæster. Han er helt vild for at lege, og han bider meget i fingre og arme og hopper op og river i tøjet. Dette er resulteret i, at vi hurtigt holdte op med at lade børn komme hen til ham, uden vi holder ham. De fleste børn bliver meget forskrækkede over at han er så voldsom, men det bliver bedre og bedre. Når han er træt eller lige har sovet, er det noget nemmere at komme til ham. Så er han blevet stille og rolig at have med at gøre.

Bernhards første hundehus

Vi har hegnet vores have ind, så man kan komme til hoveddøren uden at skulle forbi ham, og det er vi meget glade for. Så kan vi nemlig sagtens have gæster, uden han når at "sige velkommen" først. Når han så er faldet lidt ned, kan man gå ud til ham i haven.

 

Bernhard begyndte til hvalpetræning allerede som 9 uger gammel, og det blev vi hurtigt meget glade for. Han var ikke ligefrem en af de kvikkeste i klassen, og mistede lynhurtigt koncentrationen. Lækkert kødben Dog var han hurtig til at lære, når han var opmærksom, og der ikke var for meget, der distraherede. Han fik hurtigt lært de gængse komandoer som sit, dæk og bliv, så længe han "fik noget for det". Indkald var dog ikke så godt. Det var meget sjovere at snakke med de andre, når man nu endelig var fri. Tilgengæld har vi ingen alene-hjemme-problemer. Når vi kommer hjem kigger han op og ligesom siger: "Gider I ikke lige at være stille, når I går forbi? Jeg ligger lige og sover!"


Top

Bernhard 4 - 6 måneder gammel

 

Bernhard havde en dejlig sommerferie, hvor mor gik hjemme hele tiden efter endt uddannelse. Det var rigtig dejligt og vi fik gået nogle ture og hygget en masse. Bernhard 5 måneder Nede hos farmor og farfar på campingpladsen prøvede vi at få ham lokket i havet, men det var han godt nok ikke særlig tryg ved. De der bølger jagtede ham hele tiden, og han sprang tilbage hver gang. Vi fandt en dejlig legekammerat til ham dernede - en golden retriever tæve, som elsker vand, og det lykkedes hende at få ham lokket med ud i vandet til mavsen. Længere nåede vi ikke med badningen i år, men næste år skal det nok lykkes at få ham til at svømme

Sommertræning

Vi gik til sommertræning 3 gange i ferien for at holde det ved lige indtil han skulle starte på unghundetræning i august. Den ene gang gik udemærket, mens den anden gik helt galt. Der var bare ingen kontakt overhovedet.

 

Dette var også perioden hvor han skulle være på ferie hos farmor og farfar for første gang. Han skulle være nede på campingpladsen fra søndag morgen til mandag eftermiddag engang i juli. Vi var noget bekymrede for, om han ville terrorisere det hele dernede, eller han ville opføre sig ordentlig.Bernhard 18 uger Det var mærkeligt at være væk fra ham for første gang. Han klarede det nu til UG, da han bare var helt stille og rolig. Han havde en lang snor på, så han kunne gå i forteltet og på grunden foran campingvognen, men ikke kunne nå ud på stien. Han var så sød når folk kom og snakkede med ham, og han sagde aldrig en lyd. 14 dage senere skulle vi til festival, og han skulle nu være dernede i 5 dage. Dette gik også fuldstændigt problemfrit. Det var en utrolig lettelse, da vi nu altid har et godt sted at få ham passet i sommerhalvåret.

Unghundetræning

I august startede unghundetræningen. Vi var fem fra det gamle hold, så det var jo lækkert at der var nogle der kendte hinanden. Vi insisterede på, at dem, der havde lyst, skulle lege sammen inden træningen, selvom trænerne ikke var så pjattede med det. Nu var der virkelig sket noget med ham indlæringsmæssigt. Bernhard var pludselig ikke den dummeste i klassen. Indkald fungerede rigtig godt, og mange af de andre ting sad der bare. Der var dog problemer med lineføringen, når de andre var i nærheden, men det skal han nok få lært.


Top

Bernhard 6 - 8 måneder gammel

 

Olli, Mille, Bonzo, Samson og Bernhard I starten af september skulle vi til hvalpetræf med hele Bernhard's kuld, og det glædede vi os meget til. De kom alle fem hvalpe med ejere, så det var jo dejligt at se dem igen. Derudover var kennelmor Nina der samt en hundeadfærdsbehandler Jan. Det var også ham, der testede hvalpene som små, så han var jo meget interesseret i at høre, om hans teorier holdte stik. Det må vi jo sige, at de gjorde, da han havde sagt om Bernhard, at han ville være meget voldsom over for børn og gæster, men ikke have problemer med at være alene hjemme. Vi var meget interesserede i at få hjælp til at få Bernhard til at blive mere rolig, da han tit er uudholdelig at være sammen med fordi han higer efter opmærksomhed. Han gav os en masse små tips og tricks, og lærte os at prøve at forstå og tale hundesprog.

 

Bernhard med sine søskendeVi snakkede med ham, at vi havde planer om at kastrere Bernhard på et tidspunkt, og vi ville gerne høre, hvornår Jan synes det ville være et godt tidspunkt. Til vores overraskelse sagde han, at han synes, vi skulle gøre det med det samme. Mange af de problemer vi har med Bernhard kan meget vel blive dæmpet en del ved kastrationen, og Bernhard er allerede nu meget hanhund, så han vurderede ikke, der ville være nogle problemer i det. Vi havde tidligere snakket med vores dyrlæge om det, men han anbefalede at vente til Bernhard var udvokset. Nu ville vi så tage op og snakke med ham om det igen.

Bernhard 6 måneder Dyrlægen ville gerne kastrere Bernhard med det samme, når det var et råd vi havde fået at en adfærdsterapeut, så vi fik aftalt en dato ugen efter. Hold da op, hvor man lige pludselig blev nervøs. Hvad er det for en beslutning..., men dagen kom, og vi tog op og afleverede ham om morgenen. Da jeg kom igen om eftermiddagen, var han ikke særlig stor. Han krøb hen ad gulvet med en kæmpeskærm om hovedet. Han kunne lige vippe med halen da han så mig, men ikke mere end det. Bernhard 7 måneder

Nej, hvor var han sølle. Det var bare rigtig synd. Da der var gået et par dage, prøvede vi at tage skærmen af ham og vups, frisk var han. Så løb han rundt med løftet hoved. Men da vi gav ham skærmen på igen blev han helt ligge igen. Så hang hovedet helt nede ved gulvet. Så var vi da godt nok sikre på, han ikke havde ondt, men at han udelukkende var sølle pga. skærmen. Dette medførte desværre at vores gode hjerte løb af med os, og vi fjernede skærmen for tidligt, så der gik infektion i såret, og han havde slikket et sting op. Resultatet blev en ekstra uge med skærm på samt en penicillinkur. Så ku' vi lær' det!

 

At vælge at få ham kastreret, er nok den bedste beslutning, vi har truffet. Han er stadig fræk, men er blevet noget mere afdæpmpet. Nu er det som om han forstår når man skælder ham ud, hvilket han ikke gjorde før. Nu kan vi sidde og hygge inde i stuen og se film mens han ligger ved siden af sofaen. Det er fantastisk. Før begyndte han altid at gø og bide for at få opmærksomhed, hvilket resulterede i han røg ud.


Top

Bernhard 8 - 10 måneder gammel

 

Bernhards julegave Puh, det er godt nok stadig hårdt. Bernhard er kommet i lømmelalderen (øhh, har han ikke hele tiden været det ) Han har nu totalt selektiv hørelse. Dette medfører, at han ved hver eneste kommando lige vurderer, om det kan betale sig at høre efter. Hvis der ingen guffer er, kan han ikke se, hvorfor han skal dække. Har man en guffer, og der ikke er noget mere spændende, kan han høre den mindste hvisken, men hvis der er noget, der er mere spændende er der overhovedet ingen reaktion. På træningspladsen går det dog udemærket. Her er han ligesom opsat på træningen samtidig med, at han er sulten efter guffere. Men derhjemme.... suk. Han er holdt op med at komme ved indkald, og ved dæk-kommandoen fungerer han som en fjeder og er oppe igen med det samme. Det er utrolig frustrerende, og man har en tendens til at råbe af ham, selvom man jo godt ved det ikke hjælper. Han opfører sig fuldstændig som en teen-age dreng, der er ligeglad med hvad der bliver sagt. Bernhard rydder op

Men det allerværste er, at han stadig bider og rykker i tøjet, når han vil have opmærksomhed. Dette medfører, at han opholder sig en del tid i haven i løbet af dagen og aftenen, specielt når der er gæster.

Men det er ikke kun træls det hele heldigvis. Når han er lidt træt eller bare slapper lidt mere af, er han selvfølgelig den dejligste hund i verden. Man kan sagtens hyggenusse med ham, men i kortere perioder. Han er derudover også rigtig god til at ligge og tygge i sit legetøj. Det er mere og mere sjældent, at han tager noget, han ikke må. Når han gør det, er det næsten altid strømper, hvilket er vores egen skyld, da han har fået strømper med knude på som legetøj. Så er det jo klart, at han ikke kan kende forskel på hans og vores. Dog er han begyndt at stjæle fra stuebordet, når vi ikke er der. Det er noget vi skal have trænet med, og vi har da også nogle løsningsmuligheder. Bernhard og Samson

Det må endelig ikke misforståes, når vi skriver om vores frustrationer, for vi elsker Bernhard meget højt. Han kan jo ikke gøre for, han er "damp-hund" . Det kræver bare så meget mere opmærksomhed end når han er stille og rolig.

 

I november havde vi en meget ubehagelig oplevelse. Bernhard havde haft dårlig mave et stykke tid, men dette udviklede sig til at han begyndte at kaste op. Efter kort tid var det kun slim og han holdt op med at spise og drikke. Vi søgte mange råd hos bekendte og fik ham til at indtage lidt vand ved at sutte isterninger. Efter et par dage, var han meget afkræftet. Hans hoved hang nede ved poterne, og der var ingen spræl. Fredag morgen var det så afsted til dyrlægen, der med det samme lagde ham i drop i et bur og gav ham kvalmedæmpende medicin. Bernhard lagde sig bare ned og sov næsten med det samme. Han skulle blive weekenden over. Bernhard med Vuffi Lørdag besøgte jeg ham, og da havde ørene rejst sig lidt mere, og han logrede da jeg kom. Vi gik en tur ud i haven for at tisse og han snuste lidt rundt. Kort efter lagde han sig dog ned, og vi gik ind igen. Han gik direkte ind i buret og lagde sig, og det bekræftede da, at han var tryg ved at være der. Det lettede mit hjerte lidt. Han blev lagt i drop igen. Søndag aften kom jeg på besøg igen, og nu var han frisk og glad. Han havde spist lidt og drak vand og var derfor ikke i drop mere, så jeg fik lov til at tage ham med hjem. Det havde været en hård weekend, men det var fantastisk at have lømmelen hjemme igen. Der var så frygtelig stille uden ham .


Top

Bernhard 10 - 12 måneder gammel

 

Bernhard angriber sneen Så kom der sne for første gang. Bernhard var til at starte med lidt skeptisk over, hvad der havde malet hans have hvid, men der gik ikke lang tid før han boltrede sig løs i sneen. Han kan være derude i timevis uden at ville ind. Og han er nærmest ikke våd, når han endelig kommer indenfor. Jeg tørrer ham let over ryggen samt poterne, og så er han faktisk tør. Det er jo bare dejligt, når han nu elsker at ligge derude.

 

Derudover har vi fået startet en gåtursgruppe op, hvor vi mødes hver lørdag kl. 12 ved Brabrandsøen. Det er bare fantastisk at se sådan en flok hunde tumle rundt, og så bliver de så dejligt trætte bagefter. Bernhard Georg (Jack Russel Terrier) og Buller (lab.) Bernhard er dog noget af en bisse, når de leger. Han har det med at tage fat i pelsen på den anden hund og ruske, hvis den ikke siger fra. Det er lidt træls, men heldigvis har de ældre hunde i flokken det med at opdrage på ham, så det er jo godt nok. Vi håber han lærer det med tiden. Vi sørger i hvert fald med at præge ham med andre hunde hele tiden.

 

Han er endvidere blevet meget mere rolig derhjemme. Specielt når vi har gæster. Det er en stor lettelse. Han er altid lukket inde på sit "værelse" når gæsterne kommer. Når de så har sagt goddag og sidder ned, lukker vi ham ind. Han er stadig meget oppe at køre i starten, men efter 15-30 min. falder han til ro og lunter stille og roligt omkring. Den største succes-historie er denne: Bernhard på plads

Vi havde besøg af et hold venner, der havde deres to drenge på hhv. 5 og 8 år med. De havde før set Bernhard, men kun hvor han har været bundet, og de har ikke snakket med ham tidligere. Da alle sad omkring stuebordet, valgte vi at lukke ham ind i stuen. Han løb hen til sofaen og begyndte at snuse til alle disse mennesker. Drengen på 8 er bange for hunde, og han sprang om bag sin mor, men den mindste bare trak fødderne til sig. Bernhard var helt stille og rolig, og der gik da ikke lang tid før den lille vovede sig ud på gulvet. Han fik at vide, at han skulle gå stille og roligt, og det gjorde han så. Bernhard og MajaBernhard fulgte stille og rolig efter, og når han stoppede snusede Bernhard bare til ham. Det syntes han jo var sjovt og inden længe begyndte han at hente alt Bernhards legetøj og gav det til ham. Bernhard var hele tiden helt stille og rolig og lagde sig på sit tæppe med et tyggeben. Vi var vildt overraskede og glade. Det var helt fantastisk at se ham så rolig. Der gik heller ikke længe før den store begyndte at vove sig ud på gulvet. Bernhard mærkede vist hurtigt at Mathias ikke var tryg, så han holdt hele tiden en afstand på et par meter til drengen indtil Mathias selv gik hen til ham, og det endte med, at begge drenge sad lænet op ad ham mens han lå på sit tæppe og kiggede. Ikke en eneste gang bed han efter fingrene (for sjov), løb eller vuffede eller noget.

Top